Handelsbetingelser for www.hometomato.com

BDA Living ApS
Toldboden 3
8800 Viborg
TLF: +45 26693670
CVR: 40701893
E-mail: Kontakt@hometomato.com

Betaling

Hometomato.com (BDA Living ApS) modtager online betalinger med Visa, Mastercard, American Express, Paypal, ApplePay og MobilePay.

Alle beløb på hjemmesiden er inklusive moms.
Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning:
Denmark - Kroner (DKK)

Der tages ikke gebyr ved betaling på www.hometomato.com og beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fysisk med mindre andet er aftalt og fremgår af din ordre. Det skal bemærkes, at der aldrig kan trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

BDA Living ApS benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.

Betaler du via PayPal, er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs mere om betingelserne på PayPals hjemmeside.

Levering

Leveringstiden for din ordre er 3-4 hverdage med mindre andet fremgår af din ordre. Så frem du ønsker en senere levering, skal du kontakte os på mbs@bdaliving.com samme dag som du bestiller din ordre og aftale en senere leveringsdag.

Varerne leveres med fragtmand og altid til kantsten ved fast underlag og i gadeplan. Emballage og palle tages ikke med retur af fragtmanden.

BDA Living ApS afsender varer med følgende: PostNord - Privat

Ordre over DKR 4.000,- leveres fragtfrit. Ordre under DKR 4.000,- vil blive pålagt et fast fragtgebyr på DKR 250,-.

Du vil blive adviseret om hvornår din ordre vil blive leveret. Såfremt du ikke er hjemme, når ordren leveres, vil du blive bedt om at booke en ny aflevering af din ordre.

Du vil altid modtage et track and trace nr. så du kan følge din pakke, fra vores lager og hjem til dig.


Transportskader

Vi anbefaler, at du undersøger varen med den samme du modtager forsendelsen. Hvis der er synlige skader på forsendelsen anbefales det, at du noterer det på fragtbrevet, når du underskriver for modtagelsen.

Det er en god ide at åbne kartoner indenfor 7 dage. Hvis du konstaterer, at varerne er beskadiget, bedes du straks give os besked herom. Kontakt os på mail: kontakt@hometomato.com

Returret

 

Hos www.hometomoto.com er vi overbevist om at du bliver meget glad for dine varer. Derfor giver vi dig ud over de 14 dages fortrydelsesret hele 365 dages returret på nye og ubrugte varer i originalemballage, der er købt på www.hometomato.com.

Perioden for returretten starter den dag hvor ordren er leveret.

Returneringsomkostninger til fragtmand og håndtering på kr. 399,00 afholder du selv.

Ved ønske om brug af returret skal standard returretsformularen udfyldes og sendes på mail kontakt@hometomato.com. I meddelelsen skal der gøres tydeligt opmærksom på dit ønske om brugen af returretten. Standard returretsformularen finder du på dette LINK

Tilbagebetaling vil ske hurtigst muligt og senest 3 uger efter varerne er blevet afhentet, da der skal være tid til at gennemgå varernes tilstand efter returnering.

 

Fortrydelsesret 

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til kontakt@hometomato.com eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Varens stand ved returnering

Du hæfter for den forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Dette betyder at du må prøve varen på samme måde som hvis du handlede i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt og af forringet værdi. Dette betyder, at du ved fortrydelse af købet får en mindre del eller intet af købsbeløbet retur. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Det er op til BDA Living ApS at vurdere varens stand.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:

C/O BDA Living Aps
Scan Global Logistics A/S
Helgeshøj alle 12
2630 Tåstrup

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.  

Ved returnering skal standard reklamations formularen udfyldes inkl. billede dokumentation af fejlen. Standard reklamationsformularen skal sendes på mail til kontakt@hometomato.com, som efterfølgende kontakter dig angående håndtering. Standard reklamations formularen finder du på dette link.

Reklamationer modtages ikke hvis disse er sendt på efterkrav.


Garanti

Der gives 5 eller 10 års garanti på produkter, som vil fremgå på produktets beskrivelse på www.hometomato.com. Reklamationsretten gælder for alle fejl i software, materiale og fabrikation.

Garantien har ingen indflydelse på din reklamationsret.

Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til BDA Living ApS i rimelig tid efter at reklamationen er opstået. Her anses max. to uger som rimelig tid, med mindre andet er aftalt. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger.

Garantien frafalder ved forkert eller ualmindelig betjening af produktet.

BDA Living ApS dækker returneringsomkostningerne i rimeligt omfang.

Ved returnering skal standard reklamations formularen udfyldes inkl. billede dokumentation af fejlen. Standard reklamationsformularen skal sendes på mail til kontakt@hometomato.com, som efterfølgende kontakter dig angående håndtering. Standard reklamations formularen finder du på dette 

Reklamationer modtages ikke hvis disse er sendt på efterkrav.

 

Ansvar

Hometomato.dk er kun erstatningsansvarlig i det omfang det følger direkte af dansk rets almindelige regler.
Vi anbefaler derfor, at evt. håndværkere først bestilles, når du har modtaget varen.

 

Kunde- & Privatlivspolitik

Vi videresælger ikke personlige oplysninger til andre, de er kun registreret i vores kundekartotek. 

For at du kan indgå aftale med BDA Living ApS, har vi brug for følgende oplysninger:

. Navn
. Adresse
. Telefonnummer
. E-mail adresse

Vi foretager registreringen og videregivelsen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos BDA Living ApS og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. 

Direktøren og de ansatte for BDA Living ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Den dataansvarlige er BDA Living ApS.

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: mbs@bdaliving.com 

Cookies

På http://hometomato.com anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, sikre relevant og personaliseret markedsføring, og dermed gøre besøget så nemt og relevant som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Se hvordan du sletter dine cookies på Webshop Cookies og Privatlivspolitik

Logstatistik
Vi bruger en logstatistik på http://hometomato.com, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Log-statistikken anvendes kun med det formål, at optimere BDA Living ApS's hjemmeside.

Klagemuligheder

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os på mbs@bdaliving.com Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
Center for Klageløsning

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk

For EU-borgere uden for EU skal klager sendes via EU Kommissionens online klageplatform.
ec.europa.eu

Ved klage skal vores email adresse angives: mbs@bdaliving.com samt hjemmesiden du har købt varen på.


Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Til:

Hometomato.com

Toldboden 3

8800 Viborg

E-mail: kontakt@hometomato.com

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

 

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

 

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 17.02.2020

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de hjemmesidens forskellige funktioner og til markedsføring af vores produkter og services. Ved at klikke ok accepterer du websitets brug af cookies.
Tak, du er nu tilmeldt
x